Nyhedsbrev – november 2021

Kære abonnenter. 

Vi håber, at de af jer, som så forestillingen: Gengangere, havde en god oplevelse. Vi var glade for, at så mange havde valgt at komme i Baltoppen denne aften, og det var dejligt at se så mange unge mennesker.

Vi har to forestillinger endnu inden jul – den første bliver:

Cafe Livas julecabaret: Rotter på loftet

søndag den 28. november kl. 15.00.

03 rotter med tekst.jpg

”Uartigt, ømt og morsomt” skrev Frederiksborg Amts Avis i 2020 – hvor pressen gav 5-stjernede anmeldelser. Vi får i Baltoppen den opdaterede version og glæder os til et godt grin.

De fire granvoksne mænd: Jacob Morild, Karsten Jansfort, Thomas Pakula og Morten Wedendahl kommer vidt omkring – og giver deres politiske ukorrekte besyv med hvad angår blandt andet klimadebatten, krænkelser, pandemier og politisk indblanding i medierne.

Forestillingen, som er med kaffe og kage, varer 1 time og 45 min. med pause. Der er ganske få billetter tilbage.

Så er vi nået til årets familieforestilling med musik og højt humør – Folketeatrets version af Astrid Lindgrens historie om verdens stærkeste pige

Pippi Langstrømpe  

fredag den 10. december

Kl. 18.00

image.png

Historierne om Pippi Langstrømpe er skrevet i 1945 og lavet som svensk tv-serie i 1968. Det er længe siden – men hvem vil ikke stadig gerne være sej som Pippi, som kan løfte en hest, vende de voksnes regler på hovedet og finde ud af at bo helt alene?  Kom og nyd de kendte sange og se, hvad Folketeatret nu har fundet på af løjer.

Få en lille forsmag på stemningen på denne lille video:

Måske en god ide at fornøje nogle børn med i julemåneden?

Blandt skuespillerne er Tanya Lund Andersen, Siw Ulrikke Maibom, Jacob Weble, Ulrik Windfeldt-Schmidt og Pernille Schrøder.

Bonus-billetter

Husk, at hvis I har bestilt billetter til 4 forestillinger i år, udløser det to fribilletter pr. medlemskab til en af sæsonens forestillinger.

I øjeblikket er der mulighed for at vælge mellem følgende 5 forestillinger:

”Vi går aldrig hjem”

”De urolige”

”Hjælp vi er gift”

”Bedrag” og

”Dracula”.

Så kig i kataloget og vælg en forestilling, send en mail eller en SMS til Gunnar/Kirsten på tlf. 42338000 og bliv skrevet op. Vi kontakter jer så ca. 14 dage inden forestillingen.

Malmøs venner

Malmø operaen har åbnet igen og passer godt på sit publikum med sprit og god plads.

Vi har reserveret et antal billetter til operaen ”Barberen i Sevilla” og er klar til at bestille bussen til søndag den 13. marts 2022. Vi sender 1. brev ud til vores abonnenter den 15. november.

image.png

Tilbage til Baltoppen lægger vi i det nye år ud med to forestillinger i januar:

En musikalsk vitaminindsprøjtning om at holde humøret højt og livet i gang: ”Vi går aldrig hjem” med Bente Eskesen og Susanne Breuningsamt Lars Fjeldmose.

Det Kongelige Teaters forestilling: ”De urolige” – bygget på Linn Ullmanns erindringsroman om sin opvækst hos sine forældre Ingmar Bergman og Liv Ullmann.   Men herom i et senere nyhedsbrev.

Til slut endnu et godt tilbud i Baltoppen, nemlig talkshowet:

Alletiders Ulf

med selveste Ulf Pilgaard. Ulf Pilgaard optræder sammen med Lukas Birch.

Billetterne koster kr.  310,- men man får 30% rabat ved at bruge kampagnekoden: Ulf30.  Disse billetter skal købes gennem Baltoppen Live.dk.

Vi venter lidt med at ønske jer en god jul, – vi skal lige nå et nyhedsbrev igen i december.

Mange hilsener

Tema – teater i Baltoppen

Birgitte Sørensen