9. Fyrtøjet

Lørdag 16/1 15:00

Familieforestilling

Folketeatret

Familieforestilling fuld af eventyr, musik og visuelle bombardementer

Tag med på en tempofyldt og farvestrålende rejse, når H.C. Andersens klassiske eventyr får helt nyt liv i Steen Koerners moderne og musikalske fortolkning af Fyrtøjet. Både børn og voksne kan se frem til en visuelt spektakulær og sansemættet familieforestilling, hvor teater, streetdance, 3D-animation og musik smelter sammen i én vedkommende fortælling.

Her er historien helt, som vi kender den: Den hjemvendte og fattige soldat, heksen, hundene med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn – og her er prinsessen, der drømmer om kærlighed og frihed uden for slottets mure. I Koerner & Cos fortolkning træder eventyret ind i vores tid og bliver til en poetisk og følsom hyldest til alle tiders mødre og sønner i krig.

Fyrtøjet er et vaskeægte eventyr med musik af Yo Akim, videodesign af Morten Just og kostumer skabt af Camilla Bjørnvad.

Anbefales fra 7 år.

Medvirkende: Stephanie Nguyen, Mette Horn, Hervé Toure, Isa Marie Henningsen, Toby DeeDaran, Ibrahim Madsen, Oliver Zohore, Malthe Ørsted

Instruktion: Steen Koerner

Forventet varighed: 2 timer inkl. pause

Store Sal. Siddepladser på stolerækker.