10. Fra Skjern til Varnæs

Mandag 18/1 19:30
Fra Skjern til Varnæs
Cornelius Teaterselskab
Meget mere Matador – musikken, anekdoterne og alle de elskede personligheder
Danmarksmesteren i tv-serien Matador, sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius, inviterer publikum med bag kulisserne i den folkekære serie.
Med en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af TvV-seriens elskede karakterer, tager han publikum med fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede.
Forestillingens omdrejningspunkt er musikken fra Matador. Musikken er usynlig og synlig på samme tid og altid meget nøje udvalgt til de enkelte scener.
Oplev Nicolaj Cornelius’ fortolkninger af bl.a. ”Sangen om Larsen”, ”Visen om de tre musikanter”, ”Molak-molak-mak-mak-mak”,og ”Hvorfor er lykken så lunefuld?”.
Kort sagt: En glad og musikalsk forestilling i selskab med de elskede figurer og personligheder fra Matador.