05. Den barmhjertige boomer

Lørdag 7/11 19:30

Landsteatret

Morsom brobygningssatire over generationskløften

Den midaldrende og lidt indesluttede forfatter Ivan Olsen får pludselig uventet besøg af den højgravide klimaforkæmper Sofie, og et humoristisk og rørende møde mellem to verdener opstår. Den stive “boomer” og den rebelske “woke” generation Z støder sammen i et elegant og  morsomt ordspil, der balancerer mellem kærlige stikpiller, generationskritik og menneskelig varme.

Forestillingens titel får sin berettigelse, da Ivan, mod alle odds og sine egne principper, udvikler sig til den uventet barmhjertige, som giver husly, penge og til sidst fødselshjælp til en ung kvinde, han ikke forstår – men alligevel kommer til at holde af.

Forestillingen kaster et skarpt og humoristisk lys på de fordomme og misforståelser, der præger generationsdialogen og minder os om, hvor meget vi kan lære, hvis vi gider at lytte til hinanden.

OBS. Ændring i rollebesætningen i Temas kommende forestilling ”Den barmhjertige Boomer” lørdag d. 7. nov. kl. 19.30

Til jer, der har købt billetter til forestillingen ”Den Barmhjertige Boomer”, må vi desværre meddele, at Mathilde Passer har været sygemeldt siden den 16. oktober og derfor ikke vender tilbage til rollen som Sofie

Det er med kort varsel lykkedes at få Tara Toya til at overtage rollen. Tara er en erfaren skuespiller med store roller bag sig på blandt andet Det Kongelige Teater, Det Ny Teater og i Tivolis store musicalproduktioner.

image.png

Tara overtog rollen den 20. oktober på Aveny-T og har allerede med stor succes spillet seks forestillinger.

Vi beklager naturligvis ændringen, men glæder os over, at forestillingen kan fortsætte med Tara på scenen.

Medvirkende: Tara Toya og Troels Malling

Instruktion: Troells Toya

Forventet varighed: 2 time og 10 min. inkl. pause

Store Sal. Siddepladser på stolerækker.

Menu i Baltoppen LIVEs café (serveres fra kl. 18:00):

Mørbradgryde med svinemørbrad i cremet paprikasauce med champignon og bacon. Ris og brød.